torsdag den 9. juni 2011

Sommer sange


Don Omar - Danza Kuduro

 Sak Noel - Loca people

Sascha Lopez - All my people

The underdog project - Summer jam

Efter et par ugers pause er jeg endelig tilbage igen. En update på mit liv er, at jeg nu er flyttet i min nye lejlighed, har fået internet og hovedopgaven er afleveret. Jeg tænkte, at jeg lige vil poste nogle sommer sange, som jeg helt sikkert vil høre gennem sommeren. Den ene er en klassiker som jeg har hørt flere somre nu, den anden er et sommerhit fra sidste år, mens de to andre er af nyere dato. Som billederne på videoklippene også indikerer er  det sommer = sol, strand, solbrune kroppe, kjoler, bikini og masser af godt humør. God sommer til alle :)

tirsdag den 24. maj 2011

Udsalg hos Gina Tricot Esbjerg

Gina Tricot Esbjerg har i øjeblikket udsalg på udvalgte varer. Du sparer 50 %, hvilket er en god slat penge.

Wanted: Monki

Det er super ærgeligt, at der ikke er en Monki shop i nærheden af Esbjerg. Heldigvis kommer der en, når det nye indkøbscenter åbner, men det er først i 2012. Indtil da, må jeg tage de ture jeg kan, til lidt udenbys shopping. Jeg regner med, at tage til Århus inden længe, da jeg skal købe nogle ting i Ikea. Så vil jeg ihvertfald kigge efter de tre ovenstående ting. Den hvide lange vest, er jeg især vild med.

mandag den 23. maj 2011

Kamerataske

Her er mine to kameratasker. Den ene er kedelig, men passer som hånd i handske, og den anden er bare praktisk, smart og lige mig. Jeg bruger den sorte firkantede kamerataske når jeg er ude, mens den anden bare bruges til at opbevare kameraet i derhjemme. Den sorte firkantede taske har jeg købt i en genbrugsbutik til 19 kr. Virkeligt godt køb! Jeg købte også en anden secondhand taske som jeg lige vil poste en af dagene.

søndag den 22. maj 2011

Ribe Tulipan Fest

I går var jeg med nogle venner til tulipanfest i Ribe, hvor vi startede med at spise på Restaurant Pekinghouse. Vi fik deres buffet, og selvom udvalget ikke var så stort, så smagte det rigtig godt, og det største plus var, at der var softice inkluderet. Efter et par timer tog vi videre til tivoli. Jeg er en sucker til alle slags karruseller der kører rundt og rundt... og rundt. Men da det var flere år siden jeg har sat mig i en karrusel, havde jeg fattet mod og skulle prøve en med de andre. Jeg valgte den der så mindst farligt ud - en karrusel der hedder "DANCER". Villigt gik jeg derop, og glædede mig til at få et sus i maven, jeg overvejede endda at tage kameraet op af min taske, for at tage billeder. Min ven talte mig dog fra det. Og gudskelov for det! Der gik ikke mere end 20 sekunder efter Dancer var startet, før jeg sad med lukkede øjne og frygtede for mit liv! Den var sindsygt vildt, og vi blev slynget til højre og venstre, frem og tilbage osv. Og ikke nok  med det, spillede de Jennifer Lopez med hit the floor (bad timing). Men det var de værste 5 minutter den aften, og da jeg kom ud derfra, havde jeg den værste køresyge, og hilste også lige på ulrik. Trods den slemme køresyge, blev det en rigtig god tur til Ribe. Jeg fik prøvet en enkelt forlystelse mere, som var pariserhjulet. Tulipaner så jeg ingen af, men paraden er også først idag, søndag.

Fri fragt + 200 kr hos Nelly.com

Hos Nelly kan du i øjeblikket få fri fragt og 200 kr. rabat ved køb for mindst 400 kr. 
Rabatkoden gælder til d.30. maj og er PyTT69uR

lørdag den 21. maj 2011

Fri fragt hos Miss Selfridge

Indtil mandag d.23.05.2011 er der fri fragt hos Miss Selfridge. Kom ind på deres shop her

En lørdag i Esbjerg

Det er lørdag, klokken er 14.30 og solen skinner over Esbjerg by. Jeg har netop fået fri fra arbejde, og går ned af Esbjergs gågade mens jeg kigger på butiksvinduer. Pludseligt slår det  mig! Guuud hvor er her egenligt stille. Jeg kigger mig lidt omkring, og nej, der er kun et par enkle folk foruden mig. Det er mærkeligt at tænke på, for i andre byer som Århus og Kbh er der altid  gang i den og mennesker på gaden uanset tidspunktet. Det er som om, at alle folk forsvinder med det samme butikkerne lukker i Esbjerg. Jeg fik lige taget to billeder. En skøn lørdag eftermiddag, med flot vejr og solskin.

Mit køb på Korskro

I går tog kæresten og jeg en lille tur til korskro marked ved middagstid. Jeg havde desværre ikke kamera med, så der er ingen billeder derfra. Vi gik rundt og kiggede på smådyr som fugle, kaniner og hundehvalpe, mens vi fik spist en pose brændte mandler. Og blandt alle boderne med sjove ting og sager, faldt vi over en brødkasse som vi lige måtte have med hjem. Vi fik den pruttet ned til 40 kr., så det var vi godt tilfredse med. Jeg må indrømme, at der IKKE er gemt en krejler i mig, og jeg vil have det dårligt med at give under 40 kr. for den, så hvis kræmmeren havde sagt 30 kr., havde jeg med hånden på hjertet give 40 kr. alligevel. Det er en rigtig fin brødkasse, som ikke har været brugt. Jeg har lagt den i en flyttekassen, så den kommer først op igen, i den nye lejlighed.
 

mandag den 16. maj 2011

Nelly Choker Necklace


I sidste uge købte jeg denne metal hals...bånd? kæde? eller hvad man nu kalder den, på nelly.com. Den koster kun 100 kr. og så sparer man endda fragten på 39 kr. i øjeblikket. Jeg har valgt den i guld, og håber bare den sidder som på billedet. Den skal jo helst ikke hænge løst, eller bogstaveligt "choke" mig. Metal dimsen bør komme i morgen med posten, Jubiii!

Banksy wallsticker


Banksy wallsticker fra 100-200 kr. på Ebay


Jeg har fundet denne wallsticker på ebay fra grafitti kunstneren Banksy. Jeg er vild med ting der har humor, og som er lidt utraditionelle, og jeg skal helt sikkert have den i min nye lejlighed Wallstick'en kan fåes i flere farver og størrelser, og jeg overvejer en lille størrelse, mens farven endnu ikke er bestemt. Jeg kan ikke rigtigt tage stilling til farvevalg før jeg er flyttet i den nye lejlighed. Lige til info, vil jeg nok poste en del om bolig og indretning den næste måneds tid, da det fylder meget i mine tanker. Jeg glæder mig sådan til at flytte i en ny lejlighed.

Tulipanfest & Korskro


Godt nok er det kun mandag i dag, men planerne for weekenden er allerede lagt, og jeg glæder mig. Torsdag-søndag er der tulipanfest i Ribe, hvor  der er kræmmermarked, tivoli, festtelt, optog, en masse festglade mennesker og al muligt andet. Fredag-søndag er der Korskro hestemarked, hvor der er en masse spændende stande, og som navnet antyder: heste (den del springer jeg dog over). Jeg skal helt sikkert forbi begge steder, og se om jeg kan finde nogle ting til den nye lejlighed, og så glæder jeg mig mest til tulipanfesten, hvor man kan opleve den fantastiske stemning i Ribe by night.

Der er gået kuk-kuk i den

1: Albero - 2: Naoto Fukawasa - 3: Albero

Om 15 dage flytter kæresten og jeg i en 3 værelses lejlighed, og noget som jeg bare MÅ eje, er et smart moderne kuk-ur. Jeg fandt et kuk-ur efter min smag i et boligmagasin, og faldt pladask for det med det samme. Desværre er uret lidt for dyr, så om jeg får det købt eller ej, skal jeg lige have overvejet igen. Kuk-urene for oven er italiensk og japansk design, og prisklassen er 1000 og opefter. Så meget vil jeg dog ikke give for et ur. Jeg har været på Ebay og søge efter lignende kuk-ure, men uden held desværre. Giv gerne lyd hvis i har set noget tilsvarende til en god pris.

Det allerførste indlæg...

er nu udgivet! Jubiiii! Mit navn er Linda, 157 cm høj(deraf navnet petite) og fra Esbjerg. Jeg har netop fået øjnene op for blogverdenen, og det er en fantastisk måde at få inspiration, ideer og tips til alverdens ting. 
Min blog vil handle om mit liv, arbejde, det der sker omkring mig, mode, skønhed, bolig og hvad der ellers falder mig ind. Jeg kan til en start sige, at jeg er en meget normal pige, med en standard tøjstil, gennemsnitsindkomst, og tilpas tryg og stabil liv (jeg ved det, jeg er lidt kedelig). Jeg læser til finansøkonom og er færdig juni 2011, hvorefter jeg begynder som trainee i en bank. Jeg har ikke styr på de nyeste trends, og kender ikke alverdens designere. Mit tøj er som regel budgetvenlig, men mine drømme noget dyrere.  Jeg håber  at I vil følge mig, og få et indblik i mit liv og  minetanker. Send gerne ris eller ros, så bloggen kan blive bedre. Velkommen til.

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/2144047/petite-linda?claim=869yp5bjhyd">Follow my blog with bloglovin</a>